Skip to main content Skip to footer

Center for Velfærdsteknologi på farten!

Center for Velfærdsteknologi på farten!

En begivenhedsrig uge bragte Center for Velfærdsteknologi både nær og fjern med fokus på at hente ny inspiration, dele vores viden og ikke mindst bringe mulighederne tættere på borgerne.

Ugen begyndte blandt andet på Digitaliseringsmessen i Odense, hvor vi var afsted for at holde os opdateret på den nyeste viden, udvikling og muligheder inden for digitalisering og teknologi. Samme dag gik turen også til Techcollege HTX, hvor rollerne på sin vis var byttet om. Her var det os, der delte ud af vores viden og introducerede omkring 170 elever til innovation og velfærdsteknologi!

Men ny viden og teknologi skaber først for alvor værdi, når den kommer ud at leve. Derfor var vi særligt glade for også at være med, da Ældre Sagen i Aalborg åbnede en ny udstilling med små, smarte hjælpemidler og velfærdsteknologier, der kan gøre hverdagen lidt lettere. Forud for åbningen har vi fra CFV bidraget med råd og vejledning til udvælgelsen af relevante løsninger. Er du nysgerrig på, hvilke små hjælpemidler og teknologier der kan gøre hverdagen lidt lettere, kan vi kun opfordre til at kigge forbi Ældre Sagen i Aalborg og gå på opdagelse i deres splinternye udstilling.

Ugen sluttede med Frivillig Fredag, hvor mere end 350 frivillige fra Senior og Rehabilitering var samlet til en velfortjent fejring. Her rykkede vi ud med vores pop-up-stand og viste teknologier og hjælpemidler frem, som kan understøtte en lettere og mere selvstændig hverdag. Samtidig fik vi mulighed for at møde nogle af de mange frivillige, der hver dag gør en forskel for seniorer i Aalborg Kommune. En stor tak til jer for jeres engagement!