Fra Japan til Aalborg – nye teknologier på besøg!
Fra Japan til Aalborg – nye teknologier på besøg!
Hvad kan vi lære af velfærdsteknologi fra den anden side af kloden? Det fik vi mulighed for at blive klogere på, da Center for Velfærdsteknologi havde besøg fra Japan.
Will Group havde taget to spændende teknologier med, som begge har fokus på udfordringer, der kan opstå i hverdagen. Magic Shields er en stødabsorberende gulvløsning, der er udviklet til at mindske belastningen ved fald, mens DFree er en sensorbaseret løsning, der måler blærens fyldningsgrad og kan understøtte mere individuelt tilpassede toiletrutiner!
Teknologierne er endnu ikke tilgængelige på det danske marked, men bliver aktuelt undersøgt og testet i Danmark. For os er besøget et godt eksempel på, hvorfor vi også kigger ud over landets grænser: Nye idéer og teknologier kan give inspiration til, hvordan vi fremover kan understøtte mere tryghed, selvstændighed og livskvalitet for vores borgere.