Som noget nyt prøver vi hos Center for Velfærdsteknologi at komme lidt mere ud!
Vi vil gerne møde borgere og medarbejdere dér hvor de er, og på den måde inspirere dem til, hvad der findes af velfærdsteknologiske løsninger.
Så, derfor besøger vi alle de interesserede som ønsker inspiration til, hvad der findes af velfærdsteknologiske løsninger. Vi har allerede besøgt sundhedshusene i Aalborg-, Brønderslev- og Jammerbugt Kommune, aktivitetscentre, uddannelsesinstitutioner, aktiv med demens og andre arbejdspladser med et lille udpluk af udstillingen.
Er du interesseret I at vi også besøger dig? - Så kontakt os endeligt og hør nærmere om mulighederne.
Kuffert med seksuelle hjælpemidler
Som et resultat af de besøgendes efterspørgsel, har vi nu fået en kuffert med nogle eksempler på seksuelle hjælpemidler. Er du på en eller anden måde i berøring med borgere der lider af seksuel sygdom eller dysfunktion, kan vi rådgive i, hvor du kan søge hjælp. Vi er ikke eksperter i anvendelse af disse hjælpemidler, men vi kan henvise til eksperterne. Derudover, vil vi gerne være med til at nedbryde eventuelle tabuer, der findes omkring sygdom og seksualitet, ved at visualisere med vores kuffert, at det er et behov på lige fod med behov for f.eks. et ganghjælpemiddel.
Skjorte med magnetknapper
Vi får ofte spørgsmål til en let, og elegant løsning til de som oplever udfordringer med knapper og knaphuller i deres skjorter. Skjorten har magnetlukninger i stedet for den klassiske knaplukning, så kender du f.eks. én med gigt i fingrene eller som kun har én fungerende hånd? Så er dette en mulig løsning. Den har indtil vildere fået stor opmærksomhed af besøgene i udstillingen.
Digital genoptræning
i 2024 fremlagde Indenrigs- og Sundhedsministeriet en aftale omhandlende mere behandling i eget hjem, herunder forventes det at inden 2028 vil ca. 30 % af de genoptræningsforløb der tilbydes til borgerne være digitale.
Der investeres med aftalen 70 mio. kr. i digitale genoptræningstilbud, som går til:
- Investeringer i udstyr og digitale løsninger til digital genoptræning i kommunerne.
Derfor har vi på Center for Velfærdsteknologi forskellige muligheder for digitale genoptræningsprogrammer. For nyligt afholdte vi et webinar, hvor der var stor opbakning til
Vi har fire genoptræningsteknologier i Centrets udstilling.
Temadage og webinarer med relevante teknologier
Her hos Center for Velfærdsteknologi er vi vilde med at afholde temadage, hvor temaet kommer efter ønske fra medarbejderne selv. Vi inspirerede medarbejdere med forskellige strukturmuligheder i form af forskellige kalendere, kalenderure, digitale planlægningstavler og APP's.
Derudover har vi også afholdt temadag omkring: Trykmåling til tryksårsforebyggelse og flere mindre faglige arrangementer for især terapeuter i Aalborg-, Brønderslev - og Jammerbugt Kommune.
Har du også en ide til et tema, som kunne være relevant at afholde temadag omkring? - Så tøv ikke med at skrive eller ringe til os!
Invitation til rundvisning på Centret - nu med faste datoer!
Tilmeld dig selv, din kollega, dine medarbejdere, dine studerende eller hvem du tænker at det kunne være relevant for på en af følgende dage:
- Torsdag d. 29.08 kl. 10.30-11.30 og igen 13.00-14.00
- Torsdag d. 26.09 kl. 10.30-11.30 og igen 13.00-14.00
- Torsdag d. 31.10 kl. 10.30-11.30 og igen 13.00-14.00
- Torsdag d. 21.11 kl. 10.30-11.30 og igen 13.00-14.00
Kan en af de datoer ikke passe dig, kan det naturligvis også lade sig gøre!
Kontakt os her
God sommer!